CASH ONLY - no credit

Trommeslager

Underviser

Booking af musik

Ejer af Thrane Studiet

Johnny Cash sange,

med fortællinger om legendens liv.

Jørgen Fagernæs Ole Bech

Jesper Frost Bylling Klaus Thrane

En kærlig hyldest til legenden JOHNNY CASH - The man in black.

 

Bandet CASH ONLY, leverer musikalske foredrag/koncerter, der hylder Johnny Cash, med udvalgte sange fra den første single "Hey Porter/Cry Cry Cry" fra 1955, til Hurt fra hans sidste album, "When the man comes around" fra 2003.

 

Spontane publikums reaktioner fra bandets debutkoncert:

"Det var autentisk". "Det var fremført med kærlighed til originalen". "Hvis man lukkede øjnene, var det som at være til koncert med ham selv".

 

Koncerten er en kalejdoskopisk rejse gennem et stormfuldt liv, der rummede både engle og dæmoner, humor og alvor, kærlighed og vrede, misbrug, gudsfrygt og frem for alt social indignation og solidaritet med den svage part. Fangen, misbrugeren, daglejeren ...

 

Sangeren og guitaristen JØRGEN FAGERNÆS, er frontmanden, der med sin umidelbarhed, høj og smittende latter, sætter brand til bålet. Jørgen Fagernæs foregiver ikke at være en Cash-klon, men giver med sin dybe basstemme sangene et særligt, personligt og troværdigt udtryk.

 

Fagernæs sekunderes af guitaristen og sangeren OLE BECH, der har dyrket Luther Perkins` legendariske spillestil og samtidig synger enkelte af sangene.

 

Fagernæs og Bech kæder det hele sammen med fortællinger og anekdoter fra Johnny Cash´s enestående liv.

 

Den solide bund, bliver leveret af en af kongerigets mest rutinerede rytmegrupper. JESPER FROST BYLLING på bas og KLAUS THRANE på trommer.

 

Fælles for dem alle er, at de som knægte så Johnny Cash - "Live at San Quentin" på TV (selvfølgelig sort/hvid). Siden har deres indre genlydt af "I walk the line", "Ring of Fire" og "Folsom Prison Blues".

 

CASH ONLY - no credit. Særlige kendetegn er:

Masser af humor, masser af historier, gode vokaler, effektivt guitarspil, sublimt trommespil, steady og levende basspil.